ADHD kampagne til skolerne - tilmeld DIN klasse inden 26/3.

indsendt 17. mar. 2010 00.53 af Inger Thiersen

Skab plads til både den vilde og den stille i skolen.
I uge 10 rammer  ADHD-foreningens kampagne ”Vild og Stille”  2.567 skoler i Danmark. I kampagnen sætter foreningen fokus på koncentrationsbesvær og uro i klasserne via blandt andet lege.

Statistisk set sidder der i hver eneste skoleklasse i Danmark et barn med ADHD. Det kan blive en økonomisk og samfundsmæssig udfordring. Derfor er det vigtigt at bidrage med viden, som kan gøre skolen mere bevidste om netop denne type børns behov.
 
I kampagnen sættes der fokus på uro i kroppen og koncentrationsbesvær, og der gives anvisninger til konkrete lege, som klasselæreren kan igangsætte i klassen. Prøv fx at se, hvor længe du kan sidde stille, når du bliver kildet med en fjer, eller hvor svært det er at skulle tegne en bestemt tegning, når det halve af klassen larmer rundt om dig i forhold til at gøre det samme i ro. Legene skal skabe forståelse for, hvordan det føles at have ADHD og kickstarte snakken om ro og uro.
 
Læs mere om kampagnen her.
 
Tilmelding skal ske senest 26. marts og kampagnen er rettet mod 0.-2. klasse.
Comments