Emne: Der er ledige pladser på kurset "Trivsel i familielivet" 27. januar!

indsendt 17. jan. 2014 00.56 af Suzanne Giehm

Trivsel i familielivet – positiv psykologi, opdag jeres fælles styrker.

Den 27. januar 2014, i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup.

 
Målgruppe
Forældre til børn og unge med autisme.

Formål
Formålet med temadagen er at introducere forældre til børn og unge med autisme for den nyeste forskning fra den positive psykologi. Den positive psykologiske forskning kombineres med viden om familielivets kompleksiteter. Der bliver introduceret konkrete metoder til at generere øget trivsel for alle medlemmer af familien.

Indhold
At have et barn med autisme kan skabe et udfordrende hverdagsliv for familien som helhed. I mange situationer bliver forældre vejledt i, hvordan barnet støttes bedst muligt – men hvordan findes styrkerne i alle familiens medlemmer frem, så hele familien oplever en hverdag præget af mere overskud, engagement og opadgående positive familiespiraler? Det vil denne temadag give et evidensbaseret bud på med teori fra den positive psykologi.

Kurset vil bl.a. indeholde formidling om begreberne/temaerne: positive emotioner, engagement, mening, positive relationer, parforhold, livsmål og karakterstyrker.

Dette kursus vil hjælpe jer til at rette fokus på de resurser og styrker, som I som familie allerede besidder – og som derfor ikke vil føles som en anstrengelse at tage i brug, men derimod opleves som at vække en sovende resursebank, som resulterer i øget trivsel for hele familien.

Kursusleder/underviser
Mia Medine Sofia Petersen
Cand. pæd. psyk.

Deltagerantal
Max 30 kursister

Pris
Kr. 695,- pr. deltager, som dækker kursusmaterialer og forplejning

Kontakt
Spørgsmål kan rettes til
Lone Street Nielsen
Mail: kursus@autismeforening.dk
Mobil: 20576330

Kursusadresse:
Landsforeningen Autisme
Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630  Taastrup
http://map.krak.dk/m/nie9G  
Den nøjagtige adresse kan kun findes på GPS hvis du har de nyeste opdateringer.
Ellers søg på koordinaterne 55.6466 N 12.264 Ø

Comments