Tilbud fra Gentofte Svømmeklub

indsendt 3. jan. 2010 12.06 af Suzanne Giehm   [ opdateret 3. jan. 2010 12.15 ]
Gentofte Svømme Klub har et lille hold for børn  med særlige behov. Alder fra ca. 10 år til 18 år. Undervisningen foregår desværre ikke på Søgårdsskolen, hvor der er megen undervisning, men den foregår i trygge rammer i et tilsvarende lille bassin i Lundevangen (Tuborgvej 11, 2900 Hellerup).
 
Holdet hedder H02, handicap 2, og barnet skal være selvhjulpen og en være aktiv type, for vandet er ikke varmere end vandet i Kildeskovshallens 50m hal (26 grader). Søgårdsskolens elever er typisk i målgruppen.
 
Undervisningen varetages af Rasmus Dahl Vest, som har været instruktør hos os i fem år. Rasmus læser til dagligt humaniora på universitetet. Til at hjælpe sig har han Bolette Gjaldbæk som hjælpeinstruktør. Bolette er 15 år og har et fantastisk tag på børn. Undervisningen i svømning på dette hold giver barnet mulighed for på et tidspunkt at fortsætte i klubben på højere niveauer, hvis lyst og evner er til det.
 
Se mere i det vedhæftede opslag, som vi har modtaget fra svømmeklubbens formand Birgitte Kappel Schmidt.
ĉ
Suzanne Giehm,
3. jan. 2010 12.12
Comments