Søskende kursus - et tilbud om

indsendt 18. mar. 2013 15.19 af Forældreforening Gentofte   [ opdateret 18. mar. 2013 15.20 ]

Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med et handicap. Erfaringer viser, at mange af børnene har et stort behov for at få aldersrelevant viden om handicap og opleve at være en del af et fællesskab, hvor der er mulighed for at sætte ord på tanker og følelser i forhold til det at være bror eller søster. Et søskendekursus hjælper børnene med at forstå den sammenhæng de lever i, og måske ændre deres syn herpå, både i nuet og på længere sigt. Børnene afprøver deres måde at fortælle om handicap på, arbejder med tanker, grænser og strategier samtidig med at de hører de andres historier og deler erfaringer. Søskendekurser er også spændende aktiviteter krydret med sjove lege og et godt kammeratskab. Kurserne er guld værd for børnene. De får en styrket identitet ved at komme af sted, for de oplever, at de ikke er alene. Det er befriende og der behøves ikke en masse overflødige forklaringer, for at blive forstået, er den typiske udtalelse fra flere af børnene.

Se yderligere i vedhæftede pdf.

 

Hvis I har yderligere spørgsmål er I meget velkommen til at kontakte Ådalskolen. 

Mange hilsner og på forhånd tak fra

www.aadalskolen.dk

http://soskendekursus.blogspot.dk/

soskendekursus@gmail.com

41 99 40 71

Ċ
Forældreforening Gentofte,
18. mar. 2013 15.19
Comments